Karen P er en lille nyopstartet virksomhed, som drives af mig selv. Alt er originalt og frihåndstegnet og har fra start til slut været gennem mine hænder. Det har en stor betydning for mig, at alle streger – små som store detaljer – er min streg. Jeg håber, at dette kommer til udtryk gennem mine produkter.

Jeg hedder Karen Pedersen, er gift og har 4 børn. Jeg har arbejdet med blomster hele mit liv og har derigennem fundet min inspiration til de fleste af mine produkter. En gåtur i den danske natur eller at sætte sig og tegne er for mig en fornøjelse, som giver et afbræk i en travl hverdag.